Suchergebnisse

Indholdsfortegnelse -- Sammenfatning -- Kønnede udviklingstendenser i Nordens yderområder -- Udvalgte temaer og tendenser på tværs af Norden -- Forord -- Indledning -- Et kønsperspektiv på udfordringerne i Nordens yderområder -- Hvad og hvem fokuserer kortlægningen på? -- Tilrettelæggelse og gennemførelse af kortlægningen -- Best practice cases -- Rapportens opbygning -- 1. Levevilkår, demografiske ændringer og køn -- 1.1 Sverige -- 1.2 Norge -- 1.3 Danmark -- 1.4 Finland -- 1.5 Island -- 1.6 Grønland -- 1.7 Færøerne -- 1.8 Åland -- 2. Uddannelse, (im)mobilitet og køn -- 2.1 Sverige

Contents -- Executive summary -- Gendered challenges in Nordic peripheral areas -- Themes and trends accross the Nordic countries -- Preface -- Introduction -- A gendered perspective on the challenges in Nordic peripheral areas -- What and whom does the mapping focus on? -- Arrangement and completion of the mapping -- Best practice cases -- The structure of the report -- 1. Living Conditions, Demographic Transformations and Gender -- 1.1 Sweden -- 1.2 Norway -- 1.3 Denmark -- 1.4 Finland -- 1.5 Iceland -- 1.6 Greenland -- 1.7 The Faroe Islands -- 1.8 The Åland Islands

In this article I recount and reflect on methodological issues raised in my research about class representations and symbolic boundary drawing. The article discusses different aspects of accessing class by way of interviews (thereby privileging 'talk' as a source of data), the dilemmas involved in conducting the interviews (including the need for paying attention to classed power inherent in the research setting), and the challenges and associated problems of representing the experience of others, especially when researching across difference.

Denne artikel bygger på forskellige kvinders fortællinger om sig selv og deres forestillinger om hverdagen og dens sammenhæng. Den refererer til afhandlingen På jagt efter klasse, i hvilken ærindet har været at studere klasse på "mikroniveau" og ved hjælp af interviews belyse, hvordan klasse, i processer der interagerer med køn og andre sociale differentieringer, præger kvinders erfaringer og oplevelser, deres opfattelse af dem selv og andre og de muligheder, der er tilgængelige for dem. I interviewene afvises sociale forskelle i udgangspunktet, eller de pakkes ind og underspilles for så alligevel at dukke op bl.a. i de skillelinjer, kvinderne selv fremdrager som vigtige og i måden, hvorpå de betragter og vurderer sig selv og andre. Klasse giver sig langt hen ad vejen til kende i form af grænser mellem os og dem. Afstandtagen til andre viser sig især i moralske distinktioner, og når kvinderne mere eller mindre direkte henviser til folk, der tænker, handler eller prioriterer anderledes og indimellem uforståeligt for dem.

Søgeord: Klasse, køn, social differentiering, moralske distinktioner, Bourdieu, symbolsk grænsedragning.

ENGELSK ABSTRACT:
Stine Thidemann Faber: The Subjective Experience of Social Class
This article is based on the dissertation "The Pursuit of Class", a study of social class on a "micro-level". Through interviews with women, it explores how class – through processes that interact with gender and other social differentiations – leaves its mark on women's experiences and perceptions of self and others as well as their perceptions of opportunities accessible to them. In the interviews social differences are initially rejected, muffled and underplayed. Yet, in very subtle ways the women do in fact discuss social differences, although the word class is never used. Above all, class is revealed through borders drawn between them and us. This distancing from others is communicated mainly as moral reservations and moral condemnation. In that sense the women indirectly refer to people who think, act or prioritize differently. Motherhood appears to be a particularly important factor when the women assess themselves and others.

Key words: Class, gender, social differentiation, moral distinctions, Bourdieu, symbolic boundary drawing.

The notion of intersectionality has become important in order to understand the condition of the subject in a society that among other factors are characterized by changing gender relations. The notion relates itself to a society in which categories such as gender, class, ethnicity, age, sexual preferences, etc. interact with each other in novel and a more fluid and fluctuant way than earlier. Even though, internationally, feminist research has begun to focus on the intersection between different categories, it seems that the attention directed towards class is still minimized; class somehow seems to continue to live in obscurity, which is why a reflection of a distant past comes to mind as the class category by various means has a history of marginalisation within the feminist agenda. The article thus emphasizes the need to develop new feminist ways of thinking and writing about class.

Résumé Le Danemark illustre les discussions sur les significations contemporaines des classes sociales. Les différences de revenus y sont relativement modérées et la redistribution effectuée par l'État-providence, les services publics et les impôts y est importante, même si les formes anciennes d'inégalité (en matière de richesse économique, d'espérance de vie, d'accès à l'enseignement secondaire) perdurent. Les mécanismes par lesquels les inégalités et les divisions de classes sont retraduites dans d'autres modes de catégorisation sont ici étudiés dans le contexte de la ville danoise d'Aalborg, un ancien bastion de l'industrie et du syndicalisme qui s'est réorienté vers une économie post-industrielle. Cet article analyse d'un côté la représentation de la ville et de ses différenciations sociales telles qu'elles apparaissent dans la presse, et d'un autre les visions des divisions sociales qui ont été recueillies dans une série d'entretiens réalisés auprès d'habitantes d'Aalborg. Ces deux types de matériaux, par-delà leurs différences, permettent de mettre en évidence la persistance de discours de classes mais aussi la dissimulation dont celles-ci font l'objet : c'est de manière indirecte et floue que les inégalités de classes semblent perçues.